De fleste forældre kender følelsen. Barnet vil gerne prøve noget, meldes til, og efter tre gange er begejstringen væk igen. Så står man med kontingentet betalt og et barn der helst vil blive hjemme. Det er ikke fordi der er noget galt med barnet eller med aktiviteten. Det handler oftere om at matchet ikke var helt rigtigt fra starten.

En fritidsinteresse der holder, vokser sjældent ud af en tilfældig tilmelding. Den vokser ud af noget barnet allerede synes er sjovt, og af en form der passer til lige netop det barn. Her er nogle tanker der kan gøre det lettere at finde noget der faktisk hænger ved.

Start med det barnet allerede leger med derhjemme

Kig på hvad barnet søger hen mod af sig selv. Nogle børn bygger og sorterer og tegner i timevis, andre kan ikke sidde stille og hopper i sofaen så snart ryggen er vendt. Det er ikke tilfældigt, og det siger noget om hvor energien ligger.

Et barn der elsker at springe, klatre og rulle rundt på gulvet, trives ofte bedst med noget fysisk og aktivt. Et barn der fordyber sig i små ting, får måske mere ud af noget roligere. Du behøver ikke gætte perfekt. Du skal bare pege i en retning der ligner det barnet allerede gør frivilligt.

Prøv fremfor at love: den korte snusetur

En af de største fælder er at love barnet at “det bliver så sjovt” inden det overhovedet har prøvet. Hvis oplevelsen ikke lever op til hypen, bliver skuffelsen større end den behøvede være. Det er bedre at holde forventningerne lave og bare komme afsted.

Mange foreninger tilbyder at man kan komme og se på eller prøve en enkelt gang uden at binde sig. Brug det. Aftal med barnet på forhånd at I bare kigger, og at ingen har lovet noget. Så bliver det en snusetur og ikke en eksamen. Nogle gange skal barnet prøve to eller tre forskellige ting før noget klikker, og det er helt normalt.

Hold der passer til barnets niveau

Et af de steder hvor motivationen ofte knækker, er når barnet enten keder sig eller hænger håbløst bagefter. Er alle på holdet allerede meget dygtige, kan et nyt barn føle sig forkert. Er niveauet omvendt for lavt, forsvinder udfordringen. Begge dele slider på lysten til at komme igen.

Derfor er det værd at spørge ind til hvordan et hold er sammensat, inden I melder til. Hos foreninger med niveauinddelt træning kan et barn ofte starte blandt andre begyndere og rykke videre i eget tempo, og det gælder blandt andet for gymnastik for børn, hvor holdene typisk er delt op efter hvor langt børnene er nået. Når barnet møder noget der er svært nok til at være spændende, men ikke så svært at det bliver uoverskueligt, holder gejsten som regel længere. Spørg trænerne hvordan de gør, hvis I er i tvivl.

Der er også nogle tegn man kan holde øje med, når man vil vide om en aktivitet passer til barnet:

• Barnet spørger selv hvornår det er afsted igen.
• Sværhedsgraden føles udfordrende, men ikke umulig.
• Barnet fortæller om nogen fra holdet, ikke kun om selve aktiviteten.
• Der er en god stemning omkring træneren eller instruktøren.
• Trætheden bagefter er den tilfredse slags, ikke den frustrerede.

Ingen aktivitet rammer alle punkter hver gang. Men hvis flere af dem er der efter nogle uger, er I sandsynligvis på rette spor.

Sådan holder I gejsten oppe når nyhedens interesse falder

Selv en aktivitet der passer godt, har perioder hvor det er svært at komme afsted. Det nye er ikke nyt længere, og en kold onsdag i november frister ikke. Her hjælper det at have talt om på forhånd at sådan nogle uger kommer, og at man ikke stopper på en dårlig dag.

Prøv at aftale en fast ramme, for eksempel at I giver det en hel sæson før I vurderer om det skal fortsætte. Så bliver den enkelte trælse gang ikke et spørgsmål om at melde fra. Vis også interesse uden at presse. Spørg til hvad barnet lærte, ikke om det vandt eller var bedst, og lad barnet fortælle i sit eget tempo. Nogle gange er det lige præcis den lille interesse fra en forælder der gør forskellen på om et barn bliver hængende længe nok til at aktiviteten for alvor bliver dets egen.